facebook page

Pride Flag

og deres betydning

For udefra kommende kan det være svært at navigere i hele alfabetmafiaen. Her på denne side af Planet and… vil jeg prøve at vise et udvalg af Pride flagene. For der er virkelig mange!
Pride flagene og farverne skaber kendskab og sammenhold. For nogle mennesker er det vigtigt at føle dette sammenhold “der er andre som mig”. Hvilket er umådelig vigtigt for en ung, der oplever sig anderledes end normen.
Jeg husker da jeg var ung i 1990erne, hvor efterskriften fra AIDS stadig lå og lurede i folks baghoveder. Der var regnbuen en støttepæl for mig. Jeg var (er) proud og jeg blev (bliver) glad når jeg så regnbuen i tv eller i virkeligheden.  Jeg er “kun” bøsse og ved hvor jeg står, allerede fra en ung alder. Men mange ved det desværre ikke. Man har brug for et ståsted, en kasse at passe i. 
Det håber jeg at kunne hjælpe med at belyse, her på siden om Pride flag og deres betydning.

Happy Pride
Lars Svane Andersen

Wanda Hose - Mit drag queen alter ego til Pride i Aalborg
Pride flag, det almindeligste flag for lgbt+ personer

Gilbert Baker Pride flag

Flagets farver har betydningerne: Rød/Liv, Orange/helbredelse, Gul/Sol, Grøn/Natur, Blå/Harmoni, Lilla/Ånd. Kreeret i 1977 af Gilbert Baker, kunstner, aktivist og åben homoseksuel militær veteran. Det var Harvey Milk, åben homoseksuel politiker, der bad Gilbert Baker om at lave et symbol for håb til LGBTQ+ miljøet.

Progress Pride Flag med elementerne fra forskellige minorieteter. Designed af Daniel Quasar

Progress Pride Flag

Blev kreeret i 2018 af den grafiske kunstner Daniel Quasar. Udover Prideflaget hylder dette med de sorte og brune streger, personer af farve og de lyseblå og lyserøde transpersoner. Pilen mod højre betyder at LGBTQ+ miljøet arbejder sig fremad og hele tiden reflekterer over hvem vi er og hvordan vi kan bedre os selv.

Transkønnet pride flag

Transkønnet Pride Flag

Flaget er kreeret af Monica Helms i 1999 og brugt første gang til Pride i Phoenix. Farverne  betyder: Lyseblå/den traditionelle farve for drenge, Lyserød/den traditionelle farve for piger, Hvid/repræsentere dem der er intersex, er ved at skifte køn, eller ser sig selv som havende et neutralt eller ikke identificeret køn.

Biseksuel Pride FLag

Biseksuel Pride Flag

Ordet biseksuel kommer fra græsk hvor ”bi” betyder ”to” Det blev kreeret af Michael Page i 1998. Flaget er med vilje designet så det skiller sig ud fra Gilbert Baker Pride flaget. Farverne symboliserer: Pink/tiltrækning til samme køn, Lilla/tiltrækning til to køn, Blå/tiltrækning til personer med et andet køn end sit eget.

Nonbinær Pride flag

Nonbinære Pride Flag

Nonbinær, er dem der ikke passer ind i den traditionelle mand/kvinde forståelse. Flaget er kreeret af Kyle Rowan i 2014. Farvernes betydning er: Gul/dem hvis køn falder udenfor det traditionelle, Lilla/Dem hvis køn er imellem Mand/Kvinde eller er et mix, Sort/Dem der er udenfor nogen definition af køn.

aseksuel pride flag

Aseksuel Pride Flag

Mangel på seksuel tiltrækning til andre. Vundet af brugeren ”Standup” i en konkurrence ved AVEN (Asexual Visibility and Education Network). Farvernes betydning er: Sort/aseksualitet, Grå/Grå aseksualitet (tiltrækning ind imellem) og Demi-seksualitet (tiltrækning til en man har et følelsesmæssigt bånd til.

Genderqueer pride flag

Genderqueer Pride Flag

Kreeret i 2011 af Marilyn Roxie for at skabe synlighed. Genderqueer hører under den nonbinære paraply. Farvers betydning: Lavendel/Mix af blå og pink der repræsenterer androgyne – personer indenfor traditionelle køn, Hvid/for agender, Mørk grøn/Modsatte af lavendel – de er udenfor de kendte køn.

Genderfluid pride flag

Genderfluid Pride Flag

For dem hvis køn ikke er konstant – men flydende. Genderfluid personer er ofte en del af den nonbinære paraply. Kreeret i 2013 af JJ Pole. Farvernes betydning: Pink /Feminin, Hvid/mangel på køn, Lilla/ Maskulin og feminin, Sort/Alle køn der ikke passer til det feminine eller maskuline, Blå/Maskulinitet

Panseksuel pride flag

Panseksuel Pride FLag

Panseksuelle er tiltrukket både følelsesmæssigt og seksuelt til alle køn. Kreeret omkring 2010 af Jasper V der lagde det op på sin Tumblr. Farvernes betydning er: Pink/Tiltrækning til dem der identificerer sig som kvinde, Gul/tiltrækning til alle der ikke passer i de traditionelle køn, Blå/Tiltrækning til dem der identificerer sig som mand.

Interseksuel Pride flag interkøn

Interkønnet Pride Flag

Personer født med fysiske kønskarakteristika der ikke passer de traditionelle definitioner på en mandekrop og kvindekrop. Kreeret af Morgan Carpenter i 2013. Flagets betydninger er: Lilla/kønsneutral farver, Gul/Kønsneutral farver og Cirklen repræsenterer den helhed et interkønnede

The International Bear Brotherhood Flag pride flaget for bøsse bjørnen

Bear Pride Flag

Internaional Bear Brotherhood flaget kreeret i 1995 af Craig Byrnes. Bears er en subkultur indenfor LGBT-miljøet. De hylder kropshår og ansigtshår som er forbundet med bjørne. Farverne repræsenterer alle bjørnes farver lige meget hvor de er på jorden og skal ikke ses som menneskers hud eller hår farver.

Leather Pride Flag

Læder Pride Flag

Læder pride flaget blev kreeret i slutningen af 1980erne af Tony DeBlase og blev hurtigt et hit. Læder er en subkultur indenfor LGBT-miljøet. DeBlase har selv fortalt om farverne Sort, Royal Blå, Hvid og det røde hjerte at ” Jeg vil overlade det til beskueren at fortolke farverne og symbolerne”. Flaget er ikke kun tiltænkt LGBT-miljøet.

straight ally pride flag

Straight Ally Pride Flag

Det er heteroseksuelle eller cisgender der ikke er en del af LGBT-miljøet, der støtter LGBTQ emner og kæmper for en mere inkluderende verden. Flaget er et mix af Gilbert Baker flaget og Straight flaget. Regnbuen symboliserer et ”A” for Ally. Der vides desværre ikke hvem der lavede flaget, men det kom fra starten af 00erne.

Trans inklusive Bøsse flag

Trans-inklusive Bøsse Pride Flag

Flaget for bøsser, men inkluderer transkønnet mænd, nonbinære og interkønnede m.m. Farvernes betydning er: Mørk grøn/Fællesskab, Grøn/helbredelse, Lys grøn/Glæde, Hvid/Transkønnet mænd, nonbinære og Interkøn M.M. Lys blå/Ren kærlighed, Blå/Mod Mørk blå/Diversitet

Trans-inklusive lesbisk flag

Trans-inklusive Lesbisk Pride Flag

Flaget for lesbiske der inkluderer transkønnet kvinder og personer der identificerer sig som kvinde. Farverne er moderniseret så de ikke kun er lyserøde og pink. Fra oven og ned står de for: Køns nonkonforme, Frihed, Fællesskab, Unikke forhold til kvindelighed, Ro og fred, Kærlighed og sex og sidst femininitet.

Information

Pride flag og deres betydning for LGBTQ+ miljøet er noget der skaber kendskab men så sandelig også sammenhold. Der skabes hele tiden nye versioner af de forskellige Pride flag, derfor kan nogle af disse godt være forældet, eller de slet ikke bliver brugt.
Jeg har valgt lidt forskelligt ud, så dem der er nysgerrig, kan få en hurtig gennemgang af, hvad de forskellige flag står for og hvad de dækker.
Min søgen efter informationer har fået mig flere forskellige steder hen på internettet, men har valgt at prioritere nogle få som primære kilder.

En lille disclaimer. Gilbert Bakers pride flag, havde oprindeligt en pink farve i toppen, men på grund af at den var svær at skaffe, udelod man den. Flere steder står Pride flaget med de 7 farver som Pride Flag og andre steder som Gilbert Baker flaget. Jeg har valgt at følge Gilbert Baker.

Seksualiteter og køn er svære at sætte sig ind i, især når det ikke handler om en selv. Herhjemme siger vi til vores børn: ”Det kan godt være at I ikke kan forstå det, men i skal respektere at der er andre der kan have det anderledes end jer”

Nyttige links:

https://lgbt.dk/

https://buensbogcafe.dk/

https://www.facebook.com/AURAaalborg/

 Kilder:

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Trans-inclusive_Gay_Men%27s_Flag.png

https://www.unco.edu/gender-sexuality-resource-center/resources/pride-flags.aspx

https://www.volvogroup.com/en/news-and-media/news/2021/jun/lgbtq-pride-flags-and-what-they-stand-for.html

https://www.tripridetn.org/pride-flags/

https://metro.co.uk/2021/06/16/pride-week-2021-is-there-a-lesbian-flag-14755301/